
Lyst kontor med vandkig
Sjældent udbudt kontorlejemål i innovativt og populært havneområde
Med sin særlige beliggenhed på Polensgade i attraktivt og innovativt erhvervsområde på Aarhus Havn, er dette lejemål noget der skal opleves.
Lejemålet har en god rumfordeling med åbent storrumskontor, mødelokaler samt personalerum med køkken og toiletter. Lejemålet har gennemført stil med ekstra god loftshøjde, afrensede murstensvægge og betonsøjler. Alt sammen elementer, som giver lejemålet en helt særlig stemning.
Bemærk nuværende indretning samt forslag til alternativ indretning.
Lejemålet er betinget af Aarhus Havns godkendelse, lejemålet skal benyttes til havnerelateret virksomhed med søværts omsætning over Aarhus Havn.
Der er mulighed for leje af parkeringspladser på Mellemarmen.